|
Dansk Hunderegister fører på vegne af Justitsministeriet det offentlige landsdækkende register over hunde i Danmark. Du kan læse mere om dette under punktet "lovgivning".
Justitsministeriet har overdraget det praktiske arbejde med registreringen til Dansk Hunderegister, der er en forening stiftet af Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Dags Komite (Fond) og Dansk Kennel Klub.
Dansk Hunderegisters bestyrelse består af: - Torben Elmedal (formand), udpeget af Dyrenes Beskyttelse.
- Advokat Mogens Klausen, udpeget af Dyrenes Dags Komite(Fond).
- Adm. direktør Jørgen Hindse, udpeget af Dansk Kennel Klub.
- Professor, dr. med. vet. Eiliv Svalastoga, udpeget af Den Danske Dyrlægeforening.
Den daglige ledelse varetages af sekretariatschef Ivan Nørgaard.
Dansk Hunderegister samarbejder med det fælleseuropæiske hunderegister (EPN). Ordningen er brugerbetalt. En hundeejer betaler p.t. til Dansk Hunderegister et engangsbeløb på kr. 125,- (inkl. moms) for registreringen. En tidligere eksporteret hund, som genindføres, skal registreres på ny, og der opkræves gebyr til dækning af omkostningerne ved registreringen.
I 2010 fik vi indberettet ca. 73.000 nye hunde. Der findes ca. 585.000 hunde i Danmark. Når hunden dør, eller hvis der sker ændringer i de registrerede oplysninger, skal det anmeldes til Dansk Hunderegister.
Flere oplysninger
Du kan få nærmere oplysning om Dansk Hunderegister ved at kontakte sekretariatet. Telefonnummeret er 70 277 477, og telefontiden er alle hverdage fra 10.00 til 14.00.
Du er også velkommen til at sende os en email på dansk@hunderegister.dk.
I øvrigt kan du få svar på de fleste spørgsmål under punktet "F.A.Q".
|