logo-dhr
Dansk Hunderegisters historie

Historik og udvikling fra 1992 til 2021

Mennesket har altid haft behov for at kunne identificere sine dyr. Det er vigtigt og nyttigt i en række sammenhænge, for at kunne dokumentere en samhørighed f. eks ejerskab, i forbindelse med avlsarbejde og i alle situationer, hvor man skal kunne identificere de enkelte individer i en hel flok af ensartede dyr, får eller kalve, der f. eks går på fælles græsgange. Gennem mange år har man på forskellig måde løst den udfordring, disse forhold kunne indebære. For hestenes vedkommende lavede man typisk et ganske detaljeret signalement baseret på hestens fysiske udtryk som race, køn, farve, aftegning og størrelser, samt en aldersbestemmelse; det var ligesom grundstammen, som så yderligere kunne suppleres med brændemærke.

For kvæg havde man udviklet et øreklip - senere øremærkesystem, som sikrede at den enkelte landmand i den daglige drift kunne holde kontrol med voksne, ungdyr og kalve i den enkelte besætning.

Blandt racehunde har der i avlsarbejdet været en lang tradition for at øre- eller lyske tatovere et identifikationsmærke, hvor man med en tatoveringstang prægede en synlig tatovering på dyret. Dette blev og bliver stadig i et vist omfang brugt hos hunde og katte.

Alle disse typer af identifikation er ideelt karakteriseret ved, at være let synlige på det enkelte dyr, hvilket er en stor fordel, og der kræves ikke brug af udstyr for at se om dyret er mærket. En ulempe ved mange af de metoder der bliver anvendt til denne form for synlig mærkning er, at de ofte over tid, kan blive meget vanskelige, at aflæse, det gælder tatoveringer og frysemærker, for øreklip og øremærker gælder at de kan blive revet ud og af. 

Begyndelsen, hvor tanken om et Register bliver til

Historien om mærkning og registrering af alle hunde er i Danmark knyttet til en ihærdig ildsjæl, Torben Elmedal, (TE) fra Dyrenes Beskyttelse og tager sin begyndelse i Bruxelles omkring 1990, hvor man i Eurogroup for Animals (det fælleseuropæiske dyrebeskyttelses samarbejde i Bruxelles) i deres Executive Committee arbejdede på metoder, til at bekæmpe hundegalskab, rabies, blandt vildtlevende hunde de så kaldte stray dogs, i middelhavsområdet. Alle var enige om ”værktøjerne”, nemlig vaccinationer og aflivninger. Problemet var blot, at både hunde med og uden en ejer gik frit omkring, så man måtte have en sikker metode, der kunne skelne mellem de to grupper, så man vaccinerede de rigtige, og ikke aflivede de forkerte. Her kom elektronisk mærkning ind i billedet, som en varig og sikker metode. Vel hjemme fra mødet deltog TE i en spændende forelæsning om elektronisk mærkning på Landbohøjskolen.  Kort tid efter blev sagen sat på dagsordenen i Dyrenes Beskyttelse og man besluttede, at arbejde for oprettelsen at et dansk hunderegister.  Et af de klare formål var dengang at gøre det muligt at finde ejerne til mishandlede eller vanrøgtede hunde og drage dem til ansvar. Man besluttede hurtig, at tage kontakt til de organisationer og foreninger, der var relevante for sagen, Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening og her viste det sig, at dyrlæge, Niels Ockens fra Dyrenes Dags Komité allerede havde etableret eget register, så de blev naturligvis inviteret til, at deltage i arbejdet.

Dette endte med et forslag til oprettelse af et Dansk Hunderegister.


Forslaget, om etablering af et hunderegister, blev forelagt regeringen Poul Schlüter og da man bl.a. kunne vise, at forslaget ikke ville belaste statskassen, da registret skulle være 100 procent brugerfinansieret, og intentionerne var klare og velunderbyggede, -   blev det vedtaget som den første lov af sin art i verden.

Dansk Hunderegister (DH) var en realitet

Det blev og bliver stadig ledet af en bestyrelse med en repræsentant fra de fire foreninger: Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dansk Kennel Klub, Dyrenes Dags Komité og Den Danske Dyrlægeforening. Torben Elmedal var i øvrigt registerets første formand fra 1992 indtil han i 2014 gik på pension, hvorefter han blev afløst af den nuværende formand Mogens Klausen udpeget af Dyrenes Dags Komité.

Den daglige drift

Selve den praktiske drift af registeret og de administrative opgaver blev i de første mange år fra 1992 til 2002 løst af DKK, der havde betydelig erfaring med stambogsføring og administration. Efter forsøg på udlicitere denne opgave, besluttede en enig bestyrelse i 2002, at etablere et selvstændigt sekretariat til, at forestå registerets daglige drift. For at sikre en smidig datatilførsel til registeret blev Dansk Kennel Klub, Dansk Jagthunde Registrering og Den Danske Dyrlægeforening knyttet til registeret, som entreprenører og leverandører af data på alle de hunde, som mærkedes og registreredes i den pågældende organisations regi. Dette har i meget høj grad bidraget til, at vi har et godt samarbejde i den fælles interesse at få mærket og registeret alle dyr.  

I de første mange år var Hunderegisteret underlagt Justitsministeriet, men blev i 2014 flyttet over under Fødevareministeriet, rent praktisk håndteres opgaven af Fødevarestyrelsen, som mindst en gang årligt af holder møde med bestyrelsen og Sekretariatschefen, for at sikre, at registeret administreres i henhold til loven. 

Rigsrevisionen fører tilsyn med Hunderegisterets drift og reviderer vores regnskab.  


Da Dansk Hunde Register (DH) blev oprettet i 1992, blev det ved lov påbudt, at alle hunde i Danmark skulle være mærket og registeret i DH. På det tidspunkt var de fleste dyr tatoverede, primært af DDK´s tatovører, men nu kom også dyrlægerne rigtig i gang med at mærke og registrere.

Arbejdet frem mod en ISO-standard

Bestyrelsen i registeret kunne se de muligheder, der ville være i international anerkendt og accepteret fælles standard for identifikation af dyr. Med den øgede rejseaktivitet ofte med familiedyr, hunde og katte, hvor reglerne for passage af landegrænser er forskellige, stilles der større krav om en sikker identifikation af det enkelte dyr. Bestyrelsen gik derfor på et meget tidligt tidspunkt aktivt ind i arbejdet, som den ene af Dansk Standards 2 repræsentanter i ISO-samarbejdet, omkring etableringen af en ISO godkendt standard. Vores ønske var en varig, sikker og billig identifikation, - Valget faldt på en såkaldt passiv transponder, en chip. Et andet grundlæggende krav var, at et identificeret/mærket dyr skulle registreres i et anerkendt nationalt register – helst baseret på en national lovgivning.

EPN, European Pet Net

Kort efter opstarten af DH var der kontakter i Belgien, der tog initiativ til et Europæisk registersamarbejde. DH meldte sig til arbejdet sammen med en række lande, der som os i Danmark arbejdede på, at etablere deres nationale mærkning og registrering af hunde og katte. I fællesskab udformedes ideen om et registersamarbejde i ”skyen”. Disse ”Founding Members” udviklede European Pet Network (EPN) til en Europæisk organisation af Registre med medlemmer i de fleste europæiske lande, nogle registre var baseret på en national lovgivning som i Danmark, andre ejet af nationale dyreværnsorganisationer.

Formålet med mærkning og registrering var primært tredelt:

  1. Bortkomne dyr skulle kunne genforenes med deres ejer
  2. Bekæmpelse af smitsomme sygdomme – primært rabies
  3. Bekæmpe ulovlig handel med især hundehvalpe over grænserne

Arbejdet i EPN foregik i vidt omfang i et samarbejde med EU Commissionen, Eurogroup for Animals (det fælleseuropæiske dyrebeskyttelsessamarbejde i Bruxelles) og andre dyreværnsorganisationer samt FCI (kennelklubbernes samarbejde).

Dette arbejde resulterede bl. a i at man i 2004 fik den Europæiske Unions Pas til Selskabsdyr.

Dette bruges på samme måde som vores normale pas inden for EU.

  • Vi havde en standardiseret mærkning
  • Vi (DK) havde en lovgivning om mærkning og registrering
  • Vi (DK) havde et nationalt, lovbaseret register DH
  • Vi havde et europæisk registersammarbejde (EPN)
  • Vi havde et rejsepas

Arbejdet i ISO

I daglig tale benyttes navnene mikrochip, chip og transponder ofte i flæng, når man taler om den type af mikrochip, vi mærker vores familiedyr med.

Op gennem firserne og til 1996 var der forskellige fabrikater chips på markedet, som selvom de alle brugte samme teknologi RFID (Radio Frequency IDentification), var de inkompatible. De chips, der på daværende tidspunkt var på markedet, var designet og udviklet af forskellige firmaer, DataMars, Destron Fearing og Trovan. Det var vanskeligt for ikke at sige umuligt, at få dem til at enes om en fælles platform alene ved drøftelser. Et delvist vellykket forsøg blev gjort af FECAVA, (den europæiske sammenslutning af smådyrs praktiserende dyrlæger), i begyndelsen af 90erne. Det var baseret på Destron Fearing chippen, som var meget benyttet specielt i de Spanske regioner, til identifikation af de hunde, som var rabies vaccineret og på dette tidspunkt var en ”de facto” standard i Europa. Ganske mange dyr, specielt hunde blev i de følgende år chippet med denne FECAVA-standard, som chippen blev kaldt.

Fra midt 1980 og frem til begyndelsen af 1990erne gav udbrud af den alvorlige kvægsygdom, BSE (Bovin Spongiform Enchpalopathia) i England og dennes mulige smitte til mennesker (Kreutzfeldt Jacobs sygdom), anledning til, at der i mærkningsmæssig sammenhæng blev krævet, at man skulle have klarhed over oprindelse af de enkelte dyr, der blev slagtet og formidlet på samlestalde, export-markeder og lign. Man ville kort sagt kunne spore det enkelte produktionsdyr fra fødsel til død.

Det var vores opfattelse i Hunderegisteret, at dette var meget vigtig for udviklingen, som gjorde at alle involverede i standardiseringsarbejdet fra mange forskellige lande og organisationer (producenter, forbrugere og husdyrbrugsorganisationer); allerede i 1996 opnåede konsensus omkring den ISO-standard, som i øvrigt er gældende den dag i dag. Den gælder for både hobby- og produktionsdyr.

ISO 11784 og ISO 11785

Med vedtagelsen af ISO-standarden i 1996 for chip og scanner ISO 11784 og 11785 blev der fastlagt en række krav til chippen og scannerne. Det gælder hvorledes scanner og chip skal kommunikere, og hvorledes cifrene vises, ligesom betydningen af de enkelte cifre blev fastlagt. Hvert chipnummer (transponder) er unik og således forskellige fra alle andre. Der er billedligt talt tale om en nummerplade, som ikke kan ændres. Ulempen er, at man ikke umiddelbart kan se på dyret (hund, kat og hest) om dyret er mærket. Man skal først have fat i en scanner. Men borte er de ulæselige tatoveringer, dobbeltgængere og problemer med landenes lidt forskellige alfabeter.


Mikrochip:

Microchip


Består af en lille glas/plastik cylinder som indeholder en kobbertråd, antenne og en kodet chip. Den er omtrent på størrelse med er ris korn, da den skal injiceres under huden skal den være steril og er derfor ofte placeret i en kanyle.



Mikrochip i kanylespids:

Microchip kanylespids


For at få en chip til kontaktløst, at kommunikere med en scanner, læser (reader) benyttes en teknik som kaldes RFID (Radio Frequency IDentification), som er en kontaktløs udveksling af data fra chippen til scanneren.

Princippet i dette er, at radiobølgerne, som udsendes fra scanneren, når den aktiveres, medfører at der induceres en strøm fra mikrochippens antenne, som får chippen til at sende sin unikke forprogrammerede kode, talrække, via chippens antenne tilbage til scanneren. Scanneren både sender og modtager radiobølger, og chippens antenne modtager signalet og konverterer dette til en strøm, der aktiverer chippen, som så benytter antennen til at sende sit signal tilbage til scanneren, hvor tallet typisk aflæses på en skærm.

Der er senere også udarbejdet en ISO standard, der beskriver hvilke 2 steder på dyret Chippen må injiceres, ISO 15639-1. I Danmark sidder chippen på venstre side af halsen. Såfremt chippen ikke findes som forventet her, er det vigtigt at scanne på det andet godkendte injektionssted, som er mellem skulderbladene, da hunden kunne være importeret fra lande uden for EU eller UK. I øvrigt udarbejdede Registeret tidligt en ganske detailleret manual for, hvorledes man systematisk skulle scanne det meste af hunden for, at opdage om en chip havde ”vandret” f.eks. ned til albuen eller skulderen. Disse ”vandrene” chips var tidligere et stor problem for nogle af producenterne, men i dag ses det mere sporadisk, idet producenterne har søgt at løse den udfordring med coatning og antimigrations design.   

Arbejdet i ISO-grupperne er fortløbende og alle standarder reevalueres hvert 5 år 11784 blev senest reevalueret i 2016 og godkendt uden ændringer.

ID MÆRKER KURSUS

Med den nye ISO standard fra 1996, til mærkning med microchip var det nødvendigt, at få uddannet de tatovører, som ville og kunne, til ID Mærkere i Hunderegister regi således, at de var klar til at møde en forventet efterspørgsel på, at man kunne få hunden chippen og ikke udelukkende tatoveret. Bestyrelsen udarbejdede kursusmaterialer og afholdt flere kurser, ligesom der stadig løbende afholdes kurser, når der er behov. Rent praktisk bestod og består disse 1 dagskurser af en teoretisk gennemgang af lovgrundlaget for Registrering og Chipning. Bekendtgørelse af lov om hunde nr. 1373 af 30 november 2017. Det fremgår af § 1.  at Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, inden den er 8 uger gammel, er mærket og registreret. Af bekendtgørelsen fremgår også, hvad prisen skal være for, at få hunden registreret i DH.  Derefter gennemgås hvad en microchip består af, og hvordan en scanner virker. Herefter blev der givet en detaljeret gennemgang af anatomien på implantationsstedet, på halsen, hvor chippen skal placeres. Derefter forklares principperne for en korrekt steril subcutan injektion (implantation). Så gennemføres praktiske øvelser først på vaskeskind og derefter på døde kaniner, som også bruges til at lokalisere implantationsområdet. Når disse øvelser er gennemført tilfredsstillende, afholdes en egentlig afsluttende eksamen på en hund, hvor hele den øvrige bestyrelse er censorer. Udfaldet er ikke helt givet. Det er dog vigtigt i denne forbindelse at være klar over, at de som deltager i disse kurser er nøje udvalgt og har modtaget sidemandsoplæring ved at gå som føl hos en erfaren kollega. 

ISO, ICAR Nationalt Organ (SEGES).

I lande som Danmark, Frankrig, Holland, Schweitz o.a. er der  et Nationalt Organ (organisation), i Danmark er de SEGES (tidligere Dansk Kvæg),  som bestemmer hvilke chip numre, der skal anvendes til hunde og hvilke der skal anvendes til heste, køer, grise. får og så videre.

I disse lande skal de tre første cifre være det pågældende lands landskode. I Danmark 208 og Frankrig 250 osv. Disse er fastlagt i ISO standarden 3166.

ICAR

I lande, hvor der ikke er sådan en organisation, skal landekoden være erstattet af en producent kode og producenten er ansvarlig for at ikke 2 chips kan have samme nummer. Det medfører, at der hermed er produceret en unik chip. Dette tilsikrer at ikke to chip i verden kan have samme nummer.

Hvis de 3 første tal er mellem 900 og 992 er der ikke tale om en landekode, men om en producent kode. Denne kode tildeles af organisationen ICAR (International Comite for Animal Recording). Denne organisation skal sikre ved en conformance test, at alle chips og scannere opfylder ISO standarderne. Kun chips, der har denne godkendelse af ICAR må benyttes. Koden 999 er forbeholdt chips til teknisk testning og må aldrig injiceres i dyr, da nummeret ikke er unikt.

I dag i 2021 benyttes i Europa og de fleste andre steder i verden udelukkende ISO FDXBchip til injektion. Hele chippen er, som beskrevet, på størrelse med et ris korn. En større chip HDX indgår også i ISO 11784 standarden, den anvendes udelukkende til produktions dyr og da ofte som øremærke.

SEGES

Alle chips der benyttes i Danmark skal være registreret af vore danske Nationale Organ, SEGES, (tidligere Dansk Kvæg), der skal føre logbog over de nummerserier, de enkelte producenter (distributører) har fået allokeret. I mange år var det Ole Kleis Hansen. P.t. bliver dette arbejde varetaget af Jonas Persson – RYK fonden Danmark.

TRACKING, SØGNING

Det oprindelige formål med at chippe og registrere dyr var, at de derved altid kan bringes tilbage til den rette besidder (ofte Ejeren). Dyret, der er blevet mikrochippet, vil ved en scanning blive identificeret via chippens unikke 15 cifrede tal kode. Derefter er det enkelt at finde den rette besidder ved hjælp af den database dyret er registreret i.

På rejse i udlandet kan man også føle sig ganske tryg da Dansk Hunderegister er en del af Euro Pet Net, som er et stort databasenetværk, som i året 2021 indeholder over 75 millioner dyr. Ved at søge i denne database vil det fremgå, hvor dyret er registreret og hvorledes man får yderligere information. Denne beskrivelse af søgning, tracking, er den hurtige med et direkte svar. Man indtaster blot chippens nummer og så er der umiddelbart svar på hvor hunden er registeret. Hvis dette mislykkes kan man ofte også komme ganske tæt på ved hjælp af producenten og distributøren, fordi disse, selvom det ofte er forbundet med besvær, skal kunne indkredse, hvor en chip er solgt (landet). Dette gælder også i lande, hvor der anvendes landekode, da mange databaser har en skjult producentkode efter landekoden. Her har den enkelte forbruger dog brug for hjælp. Man må kontakte den relevante database. Selv da vil det være forbundet med vanskelighed.

Det er derfor vigtigt, at understrege, at en chipning er værdiløs, hvis chippen ikke er registreret i en anerkendt database.


Eiliv Svalastoga, Den Danske Dyrlægeforenings bestyrelsesmedlem i Dansk Hunderegister, februar 2021.


Både Leo Ørtenblad, Digital Engel og Torben Elmedal, Dyrenes Beskyttelse har bidraget til denne fremstilling.